En almen bolig er en bolig, der er administreret af en af almen boligorganisation. Der findes mere end en halv million danske almene boliger,[1] og knap 1 million danskere, dvs. en sjettedel af befolkningen, boede i denne boligform i 2020.[2]
Indtil 1996 brugtes betegnelsen almennyttig bolig,[3] der stadig lejlighedsvis anvendes i dagligdags sprogbrug.
Formålet med de almene boliger er ifølge almenboligloven "at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold." Desuden skal de enkelte boligorganisationer ved udlejningen tilgodese grupper, som har vanskeligt ved at anskaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Desuden skal man forsøge at skabe en varieret beboersammensætning.[4]